9. januar 2013
0 kommentarer
Udvidelse af det grønne partnerskab Skovbyskoven!

I løbet af vinteren er Galten FS fitness trådt ind i projektet og har kastet sig over opgaven vedrørende udformningen af motionsfaciliteter.

Desuden har jeg idag d. 9. januar haft møde med Skovbyskolens ledelse, der giver fuld opbakning til projektet og allerede har sagt JA til at indtræde i det grønne partnerskab Skovbyskoven. Skolen ser en masse læringspotentiale og aktivitetsmuligheder i projektet, og vil nu arbejde videre med at afklare skolens nærmere rolle i projektet.

Det grønne partnerskab omkring etablering af Skovbyskoven udgøres således af Projektforum Galten-Skovby, Skovby Vandværk, Skanderborg Kommune, Galten FS og endelig Skovbyskolen.

Forår 2013 kommer til at stå på endelig afklaring af roller i det grønne partnerskab og ansøgninger om midler ved fonde.

Vi satser på projektstart med plantearbejde osv 1. oktober 2013!

 

På vegne af projektgruppen omkring etablering af Skovbyskoven

/Lars Hoppe